NORDIC PROCUREMENT ENFORCEMENT
  LEGAL RESEARCH PROJECT
   

   
 
 
 
    
 
 
Previous
Up
Next
   
   
c3-28.1
c3-28.2
u1-15.stm
c3-29
c3-30.1.s1
c3-30.1.a
c3-30.1.b
c3-30.1.c
c3-30.1.d
npl2-12.3.p2+4-5
c3-30.2-4
npl2bk2-2.3
c3-31.s1
c3-31.1.a
c3-31.1.b
c3-31.1.c
c3-31.2.a
c3-31.2.b
c3-31.2.c
c3-31.2.d
c3-31.3
c3-31.4.a
c3-31.4.b
u3-40.3.i
u3-40.3.j
g1-6.1.h
w1-9.2
c3-32.1
c3-32.2.1
c3-32.2.2.s1
c3-32.2.2.s2
c3-32.2.3
c3-32.2.4
c3-32.2.5
c3-32.3
c3-32.4.1
c3-32.4.2
c3-33.1
c3-33.2
c3-33.3
c3-33.4
c3-33.5
c3-33.6
c3-33.7
c3-34.1-2
c3-34.3

32004L0018: c3-32.4.1

Several operators

EU Law Community DK Law EU Cases DK Cases

EU Law

32004L0018 - Classic (3rd generation) Article 32.4.1
4. Where a framework agreement is concluded with several economic operators, the latter must be at least three in number, insofar as there is a sufficient number of economic operators to satisfy the selection criteria and/or of admissible tenders which meet the award criteria.

EU Cases

Case PteRefText
    

DK Cases

Case PteRefText
N-060427
Unicomputer
3-4+K2G2-na [C3.32.4.1]Ad påstand 1, c
    3. Indklagede valgte at indgå kontrakt med 10 leverandører. Dette antal skal vurderes på baggrund af, at indklagede, som det fremgik af udbudsbekendtgørelsen, ved iværksættelsen af udbudet påregnede at prækvalificere 15-20 virksomheder og at indgå kontrakt med 8-10 leverandører, at der var 28 virksomheder, der anmodede om prækvalifikation, at indklagede prækvalificerede 14 af disse virksomheder, samt at indklagede herefter valgte at indgå rammeaftale med 10 af disse tilbudsgivere.
    4. Klagenævnet har i sin kendelse af 2. juli 1998 (Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Københavns Lufthavne A/S) statueret, at der efter indholdet af og formålet med de regler om rammeaftaler i Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der var gældende indtil den 1. januar 2005, er en øvre grænse for antallet af virksomheder, der kan indgås rammeaftale med om den samme ydelse. Det er Klagenævnets standpunkt, at det samme var gældende for rammeaftaler, som ikke var omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, men af de andre dagældende udbudsdirektiver. Efter det oplyste om det økonomiske omfang, den tekniske beskaffenhed og den geografiske spredning af de indkøb, som forventedes gennemført i henhold til de rammeaftaler, som indklagede skulle indgå i 1999, sammenholdt med de oplysninger, der er forelagt Klagenævnet om de økonomiske aktører på dette område, er det Klagenævnets vurdering, at indklagede ikke har handlet i strid med EUudbudsretten ved at indgå aftale med 10 virksomheder. Påstanden tages derfor ikke til følge.
    .....
    K2. Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 1.
N-980702
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
2-4U2-1.5
U2-na [C3.32.4.1]
2. Klagenævnet har ex officio behandlet spørgsmålet, om indklagede på grundlag af udbudet af 24. maj 1995 uden at handle i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet kunne indgå 15 rammeaftaler vedrørende den samme tjenesteydelse. Parterne har på Klagenævnets opfordring på mødet den 11. juni 1998 udtalt sig om dette spørgsmål.
    3. Det må antages, at der hersker en betydelig usikkerhed med hensyn til, om reglerne om rammeaftaler i Forsyningsvirksomhedsdirektivet alene giver en offentlig udbyder mulighed for at indgå én rammeaftale vedrørende hver udbudt tjenesteydelse, om en offentlig udbyder afhængig af omfanget af den pågældende tjenesteydelse kan indgå rammeaftaler med flere tilbudsgivere, eller om en offentlig udbyder efter eget ønske kan indgå rammeaftale vedrørende en tjenesteydelse med mange tilbudsgivere, jf. herved ordlyden i artikel 1, nr. 5, »og en eller flere leverandører, entreprenører eller tjenesteydere«. Klagenævnet har på denne baggrund besluttet at tage stilling til, om indklagede i den konkrete situation har handlet i strid med Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
    4. Efter indholdet af reglerne om rammeaftaler i Forsyningsvirksomhedsdirektivet og formålet med disse regler anser Klagenævnet det for at være i strid med direktivet, at indklagede har indgået rammeaftale med 15 ingeniørfirmaer om samme tjenesteydelse. Klagenævnet har derimod ikke fundet tilstrækkelig anledning til under denne sag at tage stilling til, om reglerne om rammeaftaler indebærer, at der vedrørende en udbudt tjenesteydelse kun kan indgås rammeaftale med én af tilbudsgiverne, eller om reglerne åbner mulighed for, at der generelt eller under visse omstændigheder kan indgås mere end én rammeaftale.
    [Note: no preliminary reference undertaken]