NORDIC PROCUREMENT ENFORCEMENT
  LEGAL RESEARCH PROJECT
   

   
 
 
 
    
 
 
Previous
Up
Next
   
   
c3-23.1
c3-23.2
c3-23.3
c3-23.4
c3-23.5
c3-23.6
c3-23.7
c3-23.8
u3-35
c3-24.1
c3-24.2
c3-24.3
c3-24.4.1
c3-24.4.2
w2-19.3
c3-25.1
c3-25.2
c3-26
c3-27.1
c3-27.2

32004L0018: c3-26

Conditions for performance of contracts

EU Law Community DK Law EU Cases DK Cases

EU Law

32004L0018 - Classic (3rd generation) Article 26
Article 26
    Conditions for performance of contracts
    Contracting authorities may lay down special conditions relating to the performance of a contract, provided that these are compatible with Community law and are indicated in the contract notice or in the specifications. The conditions governing the performance of a contract may, in particular, concern social and environmental considerations.
32004L0017 - Utilities (3rd generation) Article 38
Article 38
    Conditions for performance of contracts
    Contracting entities may lay down special conditions relating to the performance of a contract, provided that these are compatible with Community law and are indicated in the notice used as a means of calling for competition or in the specifications. The conditions governing the performance of a contract may, in particular, concern social and environmental considerations.

EU Cases

Case PteRefText
    

DK Cases

Case PteRefText
N-020321
Holsted Minibus
2-7S2-na [C3-26]
S2-7.3.p2-impl
S2-7.4.2-impl
S2-7.4.3.s1-impl
2. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer den fremgangsmåde, som de offentlige ordregivere skal følge, når de skal indgå kontrakt om tjenesteydelser, der er omfattet af direktivet. Tjenesteydelsesdirektivet regulerer derimod i princippet ikke det materielretlige indhold af de kontrakter, som er omfattet af direktivet. Den offentlige ordregiver kan således i udbudsbetingelserne fastsætte de kontraktsvilkår for det kommende kontraktsforhold, som det findes hensigtsmæssigt. Det følger imidlertid af formålet med EU-udbudsreglerne, at en ordregiver ikke lovligt kan fastsætte materielle kontraktsvilkår, som ikke tilgodeser noget reelt sagligt hensyn til ordregiveren, men som alene tilsigter at modarbejde de hensyn, der ligger bag EU-udbudsreglerne, eller som dog faktisk vil modarbejde disse hensyn.
    3. Klagenævnet finder, at indklagedes beslutning om i kontraktsvilkårene vedrørende tjenesteydelsen D. »Handikapkørsel med centerklasseelever« at fastsætte, at kommunen i en prøveperiode på 4 måneder efter kontraktsstart skal have mulighed for at opsige kontrakten, var velbegrundet. Kommunens ønske om en prøvetid på 4 måneder er imidlertid ikke i sig selv saglig begrundelse for, at en sådan prøvetid skal være gensidig, således at den pågældende kontraktspart som følge af kommunens mulighed for opsigelse også skal kunne opsige kontrakten inden for samme prøvetid. Den yderligere begrundelse for, at der blev fastsat en prøvetid også for kontraktsparten – nemlig at en sådan bestemmelse ville bidrage til, at der under udbudet fremkom de bedst mulige tilbud – har efter forløbet af udbudet efter Klagenævnets vurdering ikke været realistisk. Ved vurderingen af bestemmelsen om prøvetid for kontraktsparten som den aktuelle skal det endvidere tages i betragtning, at en sådan kontraktsbestemmelse indebærer en mulighed for, at der senere vil skulle indgås kontrakt uden afholdelse af EU-udbud, som det i det konkrete tilfælde viste sig at blive tilfældet.
    4. Efter Klagenævnets vurdering er der imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at en bestemmelse om en prøvetid for kontraktsparten på 4 måneder med et opsigelsesvarsel på 1 måned ved den konkrete tjenesteydelse er et materielt kontraktsvilkår, som modarbejder de hensyn, der skal tilgodeses ved udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet, i en sådan grad, at indklagedes fastsættelse af dette kontraktsvilkår kan anses for en overtrædelse af Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
    5. Den tjenesteydelse, som ved udbudet af 15. februar 2000 blev udbudt som D. »Handicapkørsel med centerklasseelever«, vedrører kørsel af elever på samme skole, og Klagenævnet lægger til grund, at indklagedes formål med i udbudsbetingelserne at opdele kørslen i 6 geografisk fastlagte ruter har været at sikre den økonomisk mest fordelagtige kontraktsindgåelse, idet der ved denne udformning af udbudsbetingelserne blev mulighed for både at indgå én kontrakt om de enkelte ruter, at indgå kontrakt om flere ruter og at indgå kontrakt om alle ruter. På baggrund af det anførte er der tale om én tjenesteydelse, og det har som følge af, at den økonomiske værdi af den samlede tjenesteydelse D. »Handicapkørsel med centerklasseelever« oversteg tærskelværdien, påhvilet indklagede forud for indgåelse af kontrakt vedrørende denne tjenesteydelse at gennemføre udbudet af såvel den samlede tjenesteydelse D som de enkelte ruter 1-6 som et udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet.
    6. Derimod var tjenesteydelsen rute 6. Næstved-ruten, der senere skulle indgås en ny kontrakt om med virkning fra 1. november 2000, ikke omfattet af Tjenesteydelsesdirektivet, da den økonomiske værdi af denne tjenesteydelse var under tærskelværdien. Det påhvilede derfor ikke indklagede forud for indgåelse af denne kontrakt at gennemføre udbud efter Tjenesteydelsesdirektivet. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.
    7. Det følger af det, som Klagenævnet har anført foran under påstand 3, at det heller ikke påhvilede indklagede at gennemføre udbud efter Tjenesteydel- 4 5 6 7 13. sesdirektivet vedrørende kørslen på rute 6. Næstved-ruten for oktober 2000. Klagenævnet tager derfor ikke denne påstand til følge.