LEXNET
  EUROPEAN INFORMATION SIA
   

   
 
 
 
    
 
 
Previous
Up
Next
 
    
Fælles regler
Tilbagepresning
Kæder og soutien
Kavaleri
Artilleri
 

Belle Alliance

4.3.0 Kæder og soutien
4.3.1 Nærkamp med kædeSåfremt en kæde har en eller flere figurer indenfor 15 cm af sin soutien, når en angriber kommer på indbrudsafstand, jf. 1.3.3, kan kæden vælge at lade sig presse tilbage, jf. 4.2.0, selvom der er meldt angreb specifikt mod kæden.

Såfremt angriberen kommer på indbrudsafstand af soutienen, kan angriberen vælge at angribe soutienen eller standse på indbrudsafstand. Såfremt angrebet føres mod kædens position, skal angriberen standse i positionen, jf. 4.1.2.

Såfremt en kæde er selvstændigt i nærkamp med en modstander, medregnes de figurer, som er indenfor 15 cm af modstanderen, i antallet af figurer ved nærkampen og ved beregningen af nærkampsenheder. Resultatet af nærkampen, herunder adgangen til fortsat fremrykning og angreb, samt tab og moralsk påvirkning, gælder for hele kæden, men ikke for dens eventuelle soutien.

For at opnå tillæg for soutien, jf. skema 8, skal en kæde have en eller flere figurer indenfor 15 cm af sin soutien.

4.3.2 Nærkamp med soutienEn infanterienhed, der er i nærkamp med infanteri, får et fradrag for ikke at være dækket af kæde, såfremt den ikke er soutien for en kæde, som under nærkampen helt eller delvis er opstillet i indbrudsafstanden mellem enheden og modstanderen, jf. 4.2.0. Dette gælder ikke, såfremt en enhed er i dækning, herunder i bygning, jf. 6.1.2.

Såfremt en kæde har en eller flere figurer indenfor 15 cm af sin soutien, gælder det resultat, som soutienen opnår ved nærkamp, herunder adgangen til fortsat fremrykning og angreb, samt moralsk påvirkning, også for hele kæden. De figurer i kæden, som er indenfor 15 cm af soutienen, medregnes i antallet af figurer ved soutienens nærkamp, uanset forskelle i valeur eller andre forhold. Dette gælder, uanset om enheden får fradrag for ikke at være dækket af kæde.

Såfremt kæden helt eller delvis er opstillet i indbrudsafstanden mellem enheden og modstanderen, medregnes de figurer i kæden, som er indenfor 15 cm af soutienen, også i dennes nærkampsenheder, og tab fordeles forholdsmæssigt mellem hele kæden og soutienen.

Såfremt en kæde har en eller flere figurer indenfor 15 cm af sin soutien, og kæden har skudt i trækket, modtager soutienen et fradrag for skydning i trækket, jf. skema 8. En moderenhed modtager dette fradrag uanset kædens placering, jf. 4.1.3.

Indholdsfortegnelse
Næste afsnit
Stikordsregister