NORDIC PROCUREMENT ENFORCEMENT
  LEGAL RESEARCH PROJECT
   

   
 
 
 
    
 
 
Previous
Up
Next
   
   
c3-12
c3-13
u3-3.1
u3-3.2
u3-3.3
u3-3.4
u3-4.1
u3-4.2
u3-4.3
u3-5.1
u3-5.2
u3-6
u3-7
u2-2.2.d
u3-8
u3-9
c3-14
c3-15.a
c3-15.b
c3-15.c
u3-58.1-2
u3-58.3
u3-58.4-5
u3-59.1-2
u3-59.3
u3-59.4
u3-59.5
u3-59.6
c3-16.a
c3-16.b
c3-16.c
c3-16.d
c3-16.e
c3-16.f
s2-1.a.v
c3-17
c3-18

32004L0018: c3-16.a

Existing buildings or other immovable property

EU Law Community DK Law EU Cases DK Cases

EU Law

32004L0018 - Classic (3rd generation) Article 16.a
Article 16
    Specific exclusions
    This Directive shall not apply to public service contracts for:
    (a) the acquisition or rental, by whatever financial means, of land, existing buildings or other immovable property or concerning rights thereon; nevertheless, financial service contracts concluded at the same time as, before or after the contract of acquisition or rental, in whatever form, shall be subject to this Directive;
32004L0017 - Utilities (3rd generation) Article 24.a
SUBSECTION 3
    Exclusions applicable to all contracting entities, but to service contracts only
Article 24
    Contracts relating to certain services excluded from the scope of this Directive
    This Directive shall not apply to service contracts for:
    (a) the acquisition or rental, by whatever financial means, of land, existing buildings or other immovable property or concerning rights thereon; nevertheless, financial service contracts concluded at the same time as, before or after the contract of acquisition or rental, in whatever form, shall be subject to this Directive;
31992L0050 - Services (2nd generation) Article 1.a.iii
(iii) contracts for the acquisition or rental, by whatever financial means, of land, existing buildings, or other immovable property or concerning rights thereon; nevertheless, financial service contracts concluded at the same time as, before or after the contract of acquisition or rental, in whatever form, shall be subject to this Directive;
31993L0038 - Utilities (2nd generation) Article 1.4.1.c.s1.p2 & 1.4.1.c.i
and to the exclusion of:
    (i) contracts for the acquisition or rental, by whatever financial means, of land, existing buildings, or other immovable property or concerning rights thereon; nevertheless, financial service contracts concluded at the same time as, before or after the contract of acquisition or rental, in whatever form, shall be subject to this Directive;

EU Cases

Case PteRefText
    

DK Cases

Case PteRefText
N-070220
Bangs Gård
1-2+K1C3-1.2.b
P3A4-2.1.c=C3-7.c-impl
C3-9.1
C3-16.a-impl
1. Ved den lejekontrakt, som indklagede ønsker at indgå, tilsigter indklagede at få rådighed over et bygge- og anlægsarbejde – i form af en teaterbygning – der svarer til de behov, som er præciseret af indklagede, og den pågældende lejekontrakt er derfor en offentlig bygge- og anlægskontrakt omfattet af Udbudsdirektivet, jf. Udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, litra b.
    2. Efter Udbudsdirektivets artikel 9, stk. 1, beregnes den anslåede værdi af en offentlig kontrakt på grundlag af det samlede beløb excl. moms, som den ordregivende myndighed må antages at komme til at betale for ydelsen. Det er i betingelserne fastsat, at den årlige leje ikke må overstige 2,2 mio. kr., og det fremgår af betingelserne, at lejemålet skal være uopsigeligt for indklagede i 30 år. Tages der udgangspunkt i disse tal – svarende til en samlet udgift for indklagede på 66 mio. kr. – overstiger den anslåede værdi af den pågældende lejekontrakt tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder på 39.277.401 kr. Den anslåede værdi af kontakten ligger således ikke under tærskelværdien, og indklagede har derfor handlet i strid med Udbudsdirektivet ved ikke at gennemføre et EU-udbud efter Udbudsdirektivet.
    .....
    K1. Indklagede har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved den 12. oktober 2006 at beslutte at tilvejebringe grundlag for indgåelse af lejekontrakt om Esbjerg Teater, uden forinden at gennemføre EU-udbud efter Udbudsdirektivet vedrørende dette bygge- og anlægsarbejde, uagtet den pågældende lejekontrakts anslåede værdi oversteg tærskelværdien.
N-060203
J. Olsen A/S Entreprenør- & nedrivningsfirmaet
1-4+K1NPL2-na [C3-1.2.b.s1]
NPL2BK2-13.3
C3-16.a-impl
Ad påstand 1
    1. § 1 i den dagældende Tilbudslov nr. 450 af 7. juni 2001 må forstås sådan, at de offentlige bygge- og anlægsopgaver, som loven omfattede, svarer til de bygge- og anlægsarbejder, der var omfattet af Bygge- og anlægsdirektivet 93/37. Af artikel 1, a) i Bygge- og anlægsdirektivet fremgår, at direktivet omfattede en offentlig ordregivers udførelse af et bygge- og anlægsarbejde ved et hvilket som helst middel, og Tilbudsloven af 2001 må forstås tilsvarende.
    2. Det bemærkes, at den nugældende Tilbudslov nr. 338 af 18. maj 2005 må forstås på samme måde, jf. § 1 i denne lov og artikel 1, stk. 1, b) i det nugældende udbudsdirektiv 2004/18.
    3. Indklagede ønskede en genbrugsstation opført. Det var under forløbet uafklaret, om indklagede ønskede at erhverve en genbrugsstation eller blot leje en sådan, og forløbet må ses som en helhed. I hvert fald som følge af disse omstændigheder må indklagede anses for at have ønsket udført en genbrugsstation ved et hvilket som helst middel, hvorfor indklagede skulle gå frem efter Tilbudsloven. Da den anslåede værdi af en genbrugsstation endvidere ubestridt oversteg 2 mio. kr., havde indklagede pligt til at afholde licitation i henhold til Tilbudsloven, jf. § 13, stk. 3, i Tilbudsbekendtgørelsen.
    4. Påstanden tages herefter til følge.
    .....
    K1. Ad påstand 1 Indklagede har handlet i strid med § 13,stk. 3, ved i Tilbudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002) ved at have indhentet tilbud på opførelse af en modtagestation i form af underhåndsbud, selvom arbejdets anslåede værdi oversteg 2 mio. kr.
N-040830
Benny Hansens Tømrer- og Snedkerforretning
1-4NPL2-na [C3-1.2.b.s1]
KNL2-1.2
C3-16.a-impl
1. Det fremgår af licitationsbetingelserne af maj 2002, at det er indklagede, der som bygherre vedrørende byggeriet omfattende de 20 nye boliger iværksatte licitationen, og det er derfor indklagede, der har ansvaret for, at Tilbudsloven – såfremt den er gældende for licitaitonen – er blevet overholdt.
    2. Det er ikke i licitationsbetingelserne fastsat, at Tilbudsloven skal gælde for licitationen, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 4.
    3. Det fremgår af dokumentet benævnt »Entreprisekontrakt« underskrevet af Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11, den 28. november 2002 og af indklagede den 15. december 2002, at indklagede i totalentreprise påtager sig at lade opføre 20 boligenheder på tilsammen 1.534 m2 på ejendommen Vangsgade 6, 6870 Ølgod, som indklagede samtidig hermed har overdraget til Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11. På baggrund af dette dokument og de øvrige oplysninger om retsforholdet mellem indklagede og Boligselskabet BSB Ølgod, afdeling 11, kan Klagenævnet fastslå, at indklagedes anskaffelse af den faste ejendom Vangsgade 6, indklagedes efterfølgende opførelse af boligerne på ejendommen og indklagedes salg af ejendommen med de nyopførte boliger har haft til formål at skaffe boligselskabet den ønskede boligejendom, uden at boligselskabet selv behøvede at stå som bygherre. Der er intet oplyst om, at det ved den anvendte fremgangsmåde har været tilsigtet at undgå, at Tilbudsloven skulle finde anvendelse på den licitation, der skulle gennemføres i forbindelse med byggeriet. Imidlertid indebærer den valgte fremgangsmåde med hensyn til boligselskabets anskaffelse af den nye boligejendom, at Tilbudsloven finder anvendelse på den licitation, som indklagede skulle gennemføre, på samme måde, som det ville have været tilfældet, hvis boligselskabet selv havde stået som bygherre.
    4. Den pågældende licitation er således omfattet af Tilbudsloven, og dette indbærer, at Klagenævnet er kompetent til at behandle klagen, jf. Tilbudslovens § 1, stk. 2, jf. § 13. Klagenævnet afviser derfor ikke klagen.
    .....
    K1. Klagen afvises ikke.
N-020129
Økonomi- og Erhvervsministeriet
1W2-1.a.p2-impl
S2-1.a.iii-impl
KNL2-1-impl
1. Klagenævnet kan ikke i denne sag tage stilling til det generelle spørgsmål om EU-udbudspligt for byggerier, der foretages efter anvisning fra en lejer, som er ordregivende myndighed i henhold til Bygge- og anlægsdirektivet, og Klagenævnet tager således alene stilling til den konkrete sag.
N-020129
Økonomi- og Erhvervsministeriet
3-5W2-1.a.p2-impl
S2-1.a.iii-impl
3. EF-domstolen har i adskillige domme udtalt, at der ved afgørelsen af, om en foranstaltning er omfattet af udbudspligten i henhold til EU's udbudsregler, skal foretages en fortolkning af udbudsreglerne ud fra disses formål. Som eksempel kan nævnes EF-domstolens dom af 1. februar 2001 i sag C 237/99, Kommissionen mod Frankrig, hvor EF-domstolen giver en beskrivelse af Bygge- og anlægsdirektivets formål på baggrund af en almindelig beskrivelse af udbudsreglernes formål. I dommen beskrives Bygge- og anlægsdirektivets formål som at fjerne risikoen for, at der gives indenlandske bydende en fortrinsstilling, og at fjerne risikoen for, at de ordregivende myndigheder lader sig lede af andre hensyn end økonomiske. I dommen af 12. juli 2001, Ordine, der omtales nedenfor, henviser EF-domstolen tilsvarende til Bygge- og anlægsdirektivets formål, ligesom domstolen bl.a. udtaler, at direktivets artikel 1, litra a) skal fortolkes sådan, at direktivets effektive virkning sikres.
    4. Der skal således ved afgørelsen af, om de omhandlede byggerier er omfattet af udbudspligten i henhold til Bygge- og anlægsdirektivet, foretages en formålsfortolkning af direktivet ud fra den beskrevne formålsangivelse med henblik på at sikre direktivets effektive virkning.
    5. De salg af de to ejendomme fra Farum Kommune til FIH, som sagen angår, er sket som led i den særlige finansieringsform sale and lease back. Kommunen kan stadig foretage bygningsmæssige foranstaltninger på ejendommene, og FIH kan ikke foretage sådanne foranstaltninger uden kommunens godkendelse. Endvidere har kommunen ret til at købe ejendommene tilbage efter en periode, ligesom kommunen også bortset herfra til enhver tid kan forlange ejerskabet over ejendommene tilbageført. Salgene af de to ejendomme til FIH er således trods den formelle betegnelse ikke egentlige salg i den sædvanlige betydning af dette ord, og kommunen er derfor stadig den reelle ejer af ejendommene.